Støt Harolds studier
- Roar Steffensen
- Jun 21
- 2 min read
Updated: Jun 23
Pastor Harold Arango fra Bogotá har en god teologisk uddannelse fra et amerikansk universitet. Den har han opnået gennem den kirkesynode, han tidligere arbejdede i, og som havde samarbejde med dette universitet.
Men uddannelse er ikke formelt godkendt i Colombia, og det betyder, at det ofte er vanskeligt for Harold at få jobs som underviser på offentlige eller private colombianske uddannelsessteder.

Nu har Harold fundet en god løsning. Han har kontakt med et universitet i Bogotá, som har lavet en plan for, hvordan hans uddannelse kan godkendes og bruges i Colombia. Det kræver kun to semestres deltidsstudier, så vil han have en master i teologi, som kan bruges til at søge arbejde med i Colombia.
Det betyder meget for Harold og hans familie, at han kan finde jobs, for han bliver ikke aflønnet af menighederne i Bogotá og heller ikke af de grupper, han superviserer rundt omkring. Og det vil også betyde meget for menighederne og tjenesten, at han vil få større mulighed for indtjening på anden vis.
Omkostningerne ved studierne løber op i knapt 25.000 kr. og det er ikke penge, Harold har selv. Derfor har Mission Latina lovet at støtte ham med at dække en del af udgifterne.
Vi beder derfor frimodigt om en ekstra gave til Mission Latina, så vi kan hjælpe Harold godt i mål, så han vil have større muligheder jobmæssigt fremover. På denne måde kan vi hjælpe ham til at kunne hjælpe sig selv bedre, og det vil være et godt eksempel på empowerment. Jeg håber, at mange vil være med til støtte Harold på denne måde, og alle store og små beløb er meget velkomne.
Giv en gave til Mission Latina på MobilePay nr. 428074. (Skriv Mission Latina + Harold i kommentarfeltet). Eller gå til STØT og se hvilke andre muligheder der er for give en gave.
På forhånd tak for jeres gavmildhed.
Comments