Mission latinas projekter
Børneklub, diakonal indsats og kirkeplantning i Yurimaguas, Peru.
BAGGRUNDEN OG MANDEN
Der findes ingen luthersk kirke, skole eller anden institution i Yurimaguas, men en tidligere SETELA-student, Jorge Quintana har bosat sig i byen, netop fordi han i mange år har haft en vision om at række evangeliet til folk i regnskoven og starte et luthersk arbejde i denne by. Han har tidligere boet der og har mange familiemedlemmer og kontakter der.
Jorge kom som helt ung til tro gennem den lutherske kirke Chiclayo, hvor han er vokset op. Senere har han studeret 3 år på det teologiske seminarium SETELA i Arequipa. Inden han flyttede til Yurimagaus, arbejdede han fire år i den lutherske kirke i Lima, som drives af Missouri Synoden, hvor han særligt har haft ansvar for børnearbejdet. Han har en evangelistisk og kærlig tilgang til mennesker, et stort ønske om at forkynde og formidle evangeliet og om at drive hjælpe mennesker gennem kærlighedsgerninger og diakonal indsats.
Jorge begyndte sin tid i Yurimaguas i 2022 som moto-taxichauffør. I dag ejer han flere moto-taxis, som han lejer ud. Derudover er han en del af et diakonalt/socialt projekt, som hans hustru, Melinda, også arbejder i. De har oprettet et læseprojekt, hvor de hjælper børn fra fattige familier med at øge deres indlæringsevne. Jorge står bl.a. for andagter og kristendomsundervisning.
Efter at den lutherske kirke blev oprettet i november 2025 bruger Jorge nu meget af sin tid som pastor for menigheden. Han er ikke aflønnet af Mission Latina, men har en stabil indkomst gennem udlejning af moto-taxis, hvilket giver ham mulighed for at dedikere meget af sin arbejdstid på kirken og læseprojektet.



