top of page

Som en plante, der vokser

  • 3 days ago
  • 1 min read

Det var en ubeskrivelig oplevelse, da vi grundlagde den lutherske menighed i Yurimaguas tilbage i november. Vi var glade og følte os meget velsignede over, at vi fik lov at være med til noget så stort, som at plante en kirke.


Men én ting er at begynde noget og én ting er at grundlægge en kirke. Men hvad med det fortsatte arbejde og tilslutningen søndag efter søndag? Vokser og gror den nye plante stadig?


Vi må sige, at vi kun glæde over, hvordan det går. Deltagelsen til gudstjenesterne er rigtig god. Det svinger naturligvis lidt, men Coco fortæller, at der generelt er god opbakning, som billederne herunder også viser.

Det handler ikke alt sammen om numerisk vækst. Det er også vigtigt at de enkelte deltagere vokser stille og roligt i kundskab om troen, om Bibelen og deres Frelser, Jesus Kristus.


Derfor var det også godt at konstatere, at ca. 10 personer tog imod tilbuddet om et kursus om nadverens betydning og indhold. Coco gennemførte dette kursus over et par måneder for de familier, der havde fået deres børn døbt ved opstarten i november.


De er nu, sammen med Cocos egen familie, klar til at blive nadvermodtagende medlemmer af menigheden. Og det betyder, at der fremover vil blive fejret nadver ved nogle af gudstjenesterne. Det kommer i første omgang nok ikke til at blive hver søndag, men 1-2 gange om måneden.


Så gennem Ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning vokser den lille plante i Yurimaguas. Vær med til at bede for kirken og alle, som er med, at deres tro må vokse og bære frugt.

Deltagere på kurset om nadveren.

 
 
 

Comments


Nyeste indlæg

bottom of page