top of page

Meningsfulde opgaver i Yurimaguas

  • Writer: Roar Steffensen
    Roar Steffensen
  • Aug 28
  • 2 min read

Updated: Sep 4

Laura og Jonas Sandberg Degn skriver fra Yurimaguas:


Plan lector

Hver eftermiddag mandag til torsdag samles en flok på 20-30 børn hos Melinda og Coco, hvor de får læsetræning i mindre grupper. Ifølge Coco og Melinda er uddannelsesniveauet i Yurimaguas meget lavt, og mange skoleelever er svage læsere. Derfor har de sat sig for at hjælpe nogle af de lokale børn. Desuden nyder børnene godt af at lege sammen, og missionsselskabet som ejer stedet, har en bedre legeplads end den gennemsnitlige her i byen.

ree

Projektet startede oprindeligt ved, at en nabo spurgte Melinda, om at hjælpe hendes søn med at lave lektier. Naboen vidste nemlig, at Melinda er lærer. Drengen begyndte at komme i Coco og Melindas hjem de fleste eftermiddage efter skole, og han begyndte at invitere sin kammerater med. Da der efterhånden var ni børn, som fast kom for at få lektiehjælp, indså Melinda og Coco, at der var et bredere behov. Herefter satte de gang i et pilotprojekt, inden de i marts 2025 begyndte projektet officielt.


Der er to lokale kvinder, som hver dag hjælper Melinda og Coco med undervisningen til Plan Lector. Melinda står for læsetræningen, mens Coco fortæller børnene bibelhistorier.

ree

Børneklub i “La Independencia”

Det er en særlig oplevelse at være med til børneklub i bydelen La Independencia. Coco starter med at køre en runde på sin mototaxi, hvor han råber rundt til børnene at det er tid til børneklub. Han vender altid tilbage med mototaxien fuld af børn.

ree

Hidtil har Coco drevet det selvstændigt, dog med hjælp fra Nixon og Nayerly. Forestil jer 30 børn på plastikstole, gadehunde på jorden, knækkede farveblyanter og en enorm støj fra diverse forbipasserende motorcykler. Det lader ikke til at børnene bekymrer sig om dette. De er optaget af bibelfortællingerne og tiden med hinanden.

Der er nok at se til som volontør i børneklubben.
Der er nok at se til som volontør i børneklubben.

Programmet er enkelt; først nogle børnesange, så en bibelhistorie, hernæst tid til at farvelægge historien og til sidst en Oreo og et glas juice. Børnene er tydeligvis glade for at komme der.


Kærlig hilsen Laura og Jonas, Yurimaguas.

 
 
 

Comments


Nyeste indlæg

bottom of page