Han såede håb i mit hjerte
- 5 days ago
- 3 min read
Updated: 1 day ago
Det følgende er skrevet af Oscar Tavera fra Cali, efter at Harold Arango og hans ven Juan David besøgte ham sidste weekend. Det er et vidnesbyrd om betydningen af Harold Arangos arbejde og hans relation med mennesker. Og dermed også et vidnesbyrd om, hvad Mission Latina er involveret i gennem ham.

Fra venstre: Juan David, en kvinde fra menigheden i Cali, Osvar Tavera og Harold Arango.
Oscar Tavera er pastor for ca. 15 familier - uden at de dog har en formel menighed. Han var franciskanermunk i 10 år, inden han gik ud af ordenen. Han blev lutheraner gennem Wisconsin Synoden. Han har kontakt med Harold, der fungerer som medvandrer og mentor for ham. Som man kan læse i hans vidnesbyrd herunder, er han på en ensom post. Og derfor var Harold og Juan Davids besøg sidste weekend kærkomment.
»I morges, da jeg holdt min andagt, sad jeg og tænkte på alt det, jeg havde oplevet i weekenden. Nogle gange forvente man, at Gud svarer på ekstraordinære måder, men med tiden har jeg opdaget, at hans svar ofte kommer gennem personer, som han sætte på vores vej.
Fredag ankom Harold Arango fra Bogotá og Juan David fra Medellin til Cali. Jeg havde været sammen med Harold tidligere og vi mødtes endda i Bogotá for ikke længe siden. Det var første gang jeg mødtes personligt med Juan David, selv om vi krydset hinanden andre steder.
Da de kom var der én sætning, som satte sig fast i hjertet hos mig: "Her er vi for tjene". Det var ikke bare pæne ord. Jeg følte, at bag disse ord var Gud, der mindede mig om, at jeg ikke er alene.
Denne fredag, mens vi var på adskillige husbesøg, oplevede jeg noget, som jeg i lang tid ikke havde følt: fred. I hvert hus, som vi kom til, var der enkle og ydmyge mennesker, og lidt efter lidt forstod jeg, at Gud også svarer på denne måde, uden at lave larm, gennem møder, samtaler og små handlinger.

Senere gik vi op imod Cristo Rey*. Mens vi kiggede over byen derfra, havde jeg en dejlig samtale med Juan David. Han fortalte mig om sit liv, sine erfaringer, sin proces, og uden at han lagde mærke til det såede han håb i mit hjerte. Der er mennesker, der taler ud fra deres egen historie og ender med at oplyse andres historie.
Og af Harold modtog jeg noget, som jeg havde savnet i månedsvis: Et kram. Det virke som noget meget simpelt, men nogle gange siger et oprigtigt kram meget mere end en lang tale. Der er træthed, som ingen ser og sår, som kun Gud kender. Denne dag følte jeg, at Han brugte en ven til at minde mig om, at han stadig har omsorg for mig.
Eftermiddagen gik med gåture, samtaler, smil og endda anerkendelse. Da de blev aften forstod jeg, at denne weekends sande gave ikke var de steder, vi besøgte, men de personer, som jeg delte den med.
Augustin sagde, at "hvor der er kærlighed, der er Gud", og jeg tror, at det var det, jeg oplevede. Gud var til stede i et opmuntrende ord, i en hånd, der er villig til at tjene, i en afslappet samtale og i et kram, givet med ømhed.
Ofte beder vi Gud om at trøste os, men vi glemmer, at han plejer at gøre det gennem dem, han sætter ved ved vores side. Han svarer ikke altid med spektakulære undere; ofte svarer han ved at sende personer til os, som hjælper os videre på vandringen.
I dag kan jeg kun sige tak for Harold og Juan David. Uden at det var deres hensigt, blev de Guds redskaber til at minde mig om, at Han aldrig forlader sine børn, og at han altid, selv når trætheden er størst, finder en måde at lade os mærke hans nærvær.
"Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud" (2 Kor 1,3)«
Oscar Tavera, Cali, Colombia.
* Oversætterens note: Cristo Rey er en stor Kristus-figur uden for Cali a la Cristo Redentor i Rio de Janeiro.










Comments