top of page

Hvad nu, hvis vi fortsatte en uge mere....?


Denne uge underviser jeg på et sommerkursus på det teologiske seminarium, SETELA, i Arequipa. Tre timer med Romerbrevet om morgenen og to timer med Efeserbrevet om eftermiddagen, og undervisningen er åben for alle interesserede. Flere og flere

Den første dag, mandag, var 11-12 studenter mødt op. Et udmærket antal, alt taget i betragtning. Men næste dag til Romerbrevsundervisningen dukkede et par mere op. Onsdag kom der hele 5-6 nye op. Flere af dem var gode, gamle kendinge, som jeg underviste på bibelskolen CLET for ti år siden. Og torsdag kom der minsandten tre til. Så i løbet af ugen blev klasseværelset fyldt, og vi nåede op på 22 studenter.

Jeg spekulerer på, hvor mange vi kunne nå op på, hvis kurset fortsatte en uge mere? Men det gør vi det ikke. Fredag slutter det, selv om såvel den store flok elever som Romerbrevets fantastiske budskab giver mig lyst til bare at fortsætte.

Fantastisk budskab Det er et kæmpe privilegium at få lov at undervise og forkynde for denne brogede flok om faldets dybde og syndens alvor, om retfærdigheden fra Gud, som vi får alene ved tro. Om nådens vished og glæden over frelsen i Jesus. Det er tydeligt, at for mange er denne undervisning med mere fokus på nåden og Guds værk for os end vores kristenliv og vores gerninger for ham, enten er ny eller også en kærkommen repetition. Kende nåden

Min bøn er, at det ikke bare må være teoretisk viden, jeg formidler, men at de må lære at kende Guds ord som lov og evangelium. Og mest at af alt, at de alle kende den samme glæde i hjertet over Jesu retfærdighed for dem, og at de må få den erfaring af og vished om Guds sikre og overstrømmende nåde, som Paulus lærer os det i Romerbrevet. Og det kunne egentlig have været godt med en uge mere, til at fokusere endnu mere på det! - Roar


Nyeste indlæg

bottom of page