Ad stier, de ikke kender

Gud kender stier og veje til liv og fornyelse. Overskriften er hentet fra Esajas 42,16. Et vers der betyder meget for mig, fordi Gud engang brugte det meget konkret til at føre os hjem!

Vi var blevet fanget i missionens sommerhus ved Stillehavskysten i en længerevarende totalstrejke, der gjorde det umuligt at komme hjem. Vi havde små børn med, og babymad, bleer osv. slap efterhånden op. Der var ikke noget af få i den nærliggende by. Og vejen op til Arequipa var godt og grundigt spærret. Men på politistationen fik vi at vide, at en betjent i ly af natten var kommet ned til kystbyen ad en gammel grusvej gennem ørkenen, som vi ikke kendte til. Den kunne vi måske prøve, mente de. Vi var lidt usikre på det. Ville det gå? Kunne bilen klare en tur off-road? Ville vi fare vild?

Så var det, vi "tilfældigvis" læste Es 42,16: "Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, jeg leder dem ad stier, de ikke kender. Jeg gør mørket foran til lys, det bakkede land til slette. Det vil jeg gøre, jeg opgiver det ikke."

Det tog vi som en hilsen fra Herren. Vi skyndte os afsted - og kom godt hjem!

Det er også mit håb, at denne hilsen fra Gud må gælde for den lutherske kirke i Peru i disse år. Der er mange problemer. Der er åndelig nød. Men i denne tid viser Gud måske vejen ad nye stier.

Rolf og Miriam Leinum er igang med at tilrettelægge et helt nyt bibelskoleoplæg hvor der vil være et stort fokus på den personlige relation til Jesus. Hvor er det vigtigt! Det kan blive ad den sti, Gud fører nogle unge, så de kommer helt hjem - ind i en ægte og levende tro på Jesus

Der bliver også arbejdet med et nyt oplæg til bibelstudier i lokale kirker og små grupper. Her skal undervisningsvideoerne fra dette missionsprojekt indgå som en del af fagplanen. Også dette kan være en ny sti, der leder mennesker dybere ind i nåden og i evangeliets frigørende kraft, så de virkelig griber, at de ved troen på Jesus virkelig har hjemme hos Gud.

Vi beder om, at Gud vil lade disse nye stier føre til nyt liv i kirken i Peru!