top of page

Mission latinas projekter

De lutherske menigheder Cristo Rey i Bogotá ledet af Pastor Harold Arango.

BYEN

Bogotá er Colombias hovedstad og største by med 8 millioner indbyggere. Bogota er smukt beliggende ved Andesbjergene i 2640 meter over havet, hvilket giver en frisk atmosfære. Bogotá blev grundlagt som hovedstad for det Nye Kongerige af Granada I 1538 af den spanske conquistador Gonzalo Jiménez de Quesada efter en barsk ekspedition i Andesbjergene, hvor han nedkæmpede de oprindelige indbyggere fra stammen Muisca.

 

Byen har store og flotte bygninger fra kolonitiden, særligt i den historiske bydel La Candelaria i centrum beliggende ved Plaza de Bolívar og præsidentpalæet.  Her findes også Quinta de Bolivar, der tjente som opholdssted for en af befrielsesheltene, Simon Bolivar, efter uafhængighedskrigen i 1820’erne. La Candelaria ligger tæt ved Bogotas mere moderne centrum med højhuse, travle gader og flere universiteter. Bjerget Monserate ligger lige øst for centrum, og på toppen i 3152 meters højde, er der en betagende udsigt ud over hele Bogota. Turen til toppen kan enten nås til fods eller ved hjælp af en kabelbane, der kører op ad bjergskråningen.

 

Den lutherske menighed Cristo Rey ligger i bydelen Kennedy i et område, der hedder Britalia. Det er et typisk handels- og beboelsesområde. De holder også gudstjenester i den nordlige del af Bogotá.

DSC_0054_edited_edited.jpg
DSC_0051.JPG
bottom of page