Mission latinas projekter
Børneklub, diakonal indsats og kirkeplantning i Yurimaguas, Peru.
BYEN
Yurimaguas ligger i Perus regnskov i provinsen Alto Amazonas i regionen Loreto i den nordøstlige del af landet. Byen har ca. 63.000 indbyggere alene i byen ifølge den seneste optælling i 2017, og heri er ikke indregnet de oprindelige samfund rundt om byen.
Byen ligger ved floden Huallaga, der flyder nordpå mod Iquitos og er én af de floder, der danner Amazon-floden. På hver sin side af byen løber bifloderne Shanusi og Paranapura sammen med Huallagafloden. Byen ligger i 148 meters højde over havets overflade og har et tropiske klima.
Yurimaguas har den infrastruktur, der kræves af en by på dens størrelse. Der findes to hospitaler, Det Nationale Politi, en lokal flyveplads til mindre fly, velrenommerede skoler, et Universitet, pædagogiske institutter, tekniske skoler - både statslige og private.
Byen har også en ny inter-oceanisk havn, som er i sin første etape og som stadig afventer næste udvidelsesetape, så de store flodskibe fra Brasilien kan gå ind i havnen. Derudover findes der flere mindre havne, der forbinder byen med de nærliggende landsbyer og også med Iquitos, som er hovedstaden i Loreto.
Den nordlige korridor af den inter-oceaniske landevej, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet, slutter i Yurimaguas, hvorfra trafikken foregår med båd. Landevejen forbinder også Yurimaguas med Tarapoto, som er dens primære naboby, og som befinder sig 131 km væk. En tur, som på den gode vej kan gøres i bil på ca. 2-2½ timer.