Jeg løfter mine øjne til bjergene
Vulkanen Chachani uden for Arequipa
Som jeg vist før har nævnt, så hænger der en plakat på præstekontoret i kirken Encuentro con Cristo med teksten af Salme 121: "Jeg løfter mine øjne til bjergene, hvor skal min hjælp komme fra? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber."
De ord har en særlig betydning for mig her i Arequipa. For byen er omgivet af høje bjerge. Synet af de smukke vulkaner bliver jeg aldrig træt af.
Men bjergene minder netop også om Herren, som Salme 121 viser. Herren er stor og mægtig og står fast. Om så de majestætiste bjerge ryster og rokkes af jordskælv, så er Gud Herren sikker og hans løfter rokkes aldrig.
Det er godt at vide, når vi går i hans mission. For vores tro, vores engagement og vores motivation kan rystes af modgang og frustrationer. Men Guds løfter om at være med dem, der går på hans kald og i hans mission falder ikke sammen.
Bjergene står fast, Gud står endnu fastere. Og den trøst og vished har vi brug for, når modgangen møder os, når det arbejdet går trægt, når krisen indtræder.
Det er også den trøst, jeg tager med mig, når jeg om lidt forlader Arequipa og de smukke bjerge. Herrens nåde og løfter holder for kirken her, hvor svag og ufuldkommen den end er. Og nåden og løfterne holder også for os, der selv er svage og ufuldkomne. Hverken kirken her eller vi andre formår at blive bevaret og vokse i troen af os selv. Men fra Herren kommer vores hjælp. Han bevarer os fra nu og til evig tid. Guds urokkelige løfter og nåde er enhver kirkes og al missions sikre grund.
- Roar