En særlig tjeneste på en særlig dag

Præsten Rodolfo og et par hermanas foran døren til præstekontoret

I dag var en speciel dag. Egentlig skulle jeg vel have været et andet sted. Derhjemme for at fejre min søns 13 års fødselsdag. Men jeg er her i dag. Og det gør egentlig blot dagen endnu mere speciel. For det var præcis i dag, d. 21. januar, for 12 år siden, på Arvids 1 års fødselsdag, at vi ankom til Arequipa for at begynde vores nye liv som missionærer. Et liv, som har sat sig dybe spor i os, og som også er grunden til, at jeg er her nu. Lidt af en mærkedag på mange måder.

Og så var det en speciel dag, fordi jeg i dag igen befandt mig på mit gamle præstekontor i kirken Encuentro con Cristo i en fortrolig samtale af åndeligt/teologisk karakter. Ligesom da jeg selv var præst her. Kontoret ligner sig selv, skrivebord og reoler er de samme, om end der er rykket lidt rundt på dem. Plakaten med teksten fra Salme 121 hænger stadig på sin plads. Det var hjemligt og fortroligt.

Det er den nuværende præst i kirken, min gamle kollega, som har bedt mig komme ind og snakke lidt. Der var nogle ting, han gerne ville have lidt råd og vejledning om. Nogle ting, han gerne ville høre min holdning til. Og vi fik en god snak, hvor jeg også fik anledning til at opmuntre ham i tjenesten.

Det lyder måske ikke af så meget. Men det at have menneskers tillid her, så det rent faktisk er dig de går til og spørger om råd, det er ikke en selvfølge. At de stoler så meget på dig, at de tør vise deres egen tvivl og rådvildhed i nogle spørgsmål, det er en stor tillidserklæring, som jeg er meget beæret og ydmyg over.

Jeg er taknemmelig over at blive brugt – netop på sådan en særlig dag. Taknemmelig over, at det der begyndte den dag på Arvids fødselsdag for 12 år siden stadig trækker sine spor og bærer sine frugter. Det er Guds værk, ikke mit eget.

- Roar